Aarhus Universitets segl

Creative Ring på Sónar Festival

Adriënne Heijnen deltager i Creative Ring Challenge’ synliggørelse og pitching sessioner den 16.-17.juni i Barcelona.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

torsdag 16. juni 2016, kl. 11:00 - fredag 17. juni 2016, kl. 16:00

Sted

Barcelona, Spanien

Creative Ring præsenterer sine medstiftere og deres planer for fremtiden på Sónar+D. Det bliver 3 interaktive dage omkring Creative Ring og CreatiFI med meet and greet med partnere i Creative Ring og de byer, der inden for Creative Ring Challenge’s rammer omfavner urban innovation. Som en del af musikfestivallen Sónar fungerer Sónar+D som en international konference, der samler aktiviteter med et fælles tema: Forholdet mellem kreativitet og teknologi, og den digitale transformation af de involverede kulturelle industrier.

Creative Ring udspringer af ​​CreatiFI, en europæisk accelerator med 28 projekter i porteføljen, alle med fokus på de kreative industrier. Barcelona Creative Ring Challenge (CRC) giver mulighed for at kreative fagfolk og iværksættere kan modtage op til 50.000 euro til at udvikle innovativ performancekunst. Målet med denne udfordring er at skabe innovative udendørs performancekunst, som skal skabe oplevelser for borgere til byfestivaler ved hjælp af FIWARE teknologier (EU-drevet platform for udvikling og global implementering af applikationer af fremtidens internet) og ICT for at knytte festen tættere til borgerne og byens virkelighed.

Dagsordenen for mødet

På torsdag og fredag ​​vil deltagerne have mulighed for at skabe kontakt til startups og repræsentanter fra forskellige byer, samt opleve hvordan en lokal hub kan drage fordel af at være en del af et europæisk netværk af kreative økosystemer dels på scenen på festivalen og på Disseny hub (38 Plaça de les Glòries Catalanes, 08018 Barcelona, ​​Spanien - Vis kort).

 

Du kan finde oplysninger om programmet og tilmelde dig gratis her, og læs mere om Sonar+D konference og festivalen Sónar på deres hjemmesider.