Data vokser ud af smart city-netværket
Den ”femte bølge” af smart cities bliver præsenteret i november til Smart City Expo World Congress i Barcelona.
I januar 2015 var AU Smart Cities en vigtig del i opstarten af netværket Open and Agile Smart Cities (OASC). I marts 2015 annoncerede netværket 31 byer fra syv lande som den første bølge af deltagere.
Nye byer fra bl.a. Frankrig, Ungarn, Storbritannien og Brasilien bliver nu inkluderet i OASC i netværkets femte bølge. De bliver præsenteret til den kommende Smart City Expo World Congress som foregår den 15.-17. november 2016.
Martin Brynskov, lektor ved Aarhus Universitet og formand for Open and Agile Smart Cities ser frem til begivenheden:
”Jeg glæder mig til kongressen af flere årsager. For det første fordi OASC nu er et globalt netværk, som er udvidet til næsten 100 deltagende byer. For det andet er dybden og bredden af netværket en ressource der giver Aarhus Universitet adgang til mange lag af globale data til forskning i smart cities. Sidst men ikke mindst er det en god mulighed for at networke med folk fra de mange lokalsamfund, politikere og virksomhedsledere fra hele verden,” siger Martin Brynskov.
OASC live-tweeter fra Barcelona på @oascities. Du kan også følge med i aktiviteterne på @OrganiCity_eu, @SmartCityexpo og på #SCEWC16
Mere info:
Oplæg v. Martin Brynskov til Smart City Expo World Congress I Barcelona: ‘GO 08 - Public Sector’s Open and Agile Services’ den 16. november kl. 15.30.
Den 12. januar 2017 afholder OASC konferencen Connected Smart Cities Conference i Bruxelles under overskriften: ‘Making IoT work for cities and citizens'. Se programmet for konferencen her