OrganiCity er den smarte bys one-stop-shop
OrganiCity er et EU-projekt der skal eksperimentere sig frem til den bedste måde at lave smarte byer på. Projektet er ledet af Martin Brynskov, der her svarer på tre spørgsmål om, hvad OrganiCity er for en størrelse.
Hvad er OrganiCity for en størrelse?
OrganiCity handler dybest set om at lave smarte byer på en god måde; om at levere en platform, der fungerer i den nye virkelighed, som den digitale omstilling fører med sig.
Den digitale omstilling er meget, meget omfattende: stort set alle aspekter af vores liv er ved at blive digitaliseret, og omstillingen gælder ikke bare enkelte byer eller lande men hele verden. Sådan en omstilling er enormt kompleks, fordi den både rører ved en masse ting: teknologier, eksisterende måder at gøre tingene på, lovgivning, organisationer, mennesker… og ikke mindst en masse spørgsmål om overvågning og forretningsmodeller.
Hvis man skal have en stemme i den omstilling og være med til at udstikke retningen for fremtidens samfund, kræver det selvfølgelig, at man har et sted at engagere sig. Altså en slags one-stop-shop, hvor man kan henvende sig, hvis man gerne vil lave eksperimenter på tværs af byens sektorer og opdelinger – og vel at mærke eksperimenter der holder juridisk, rettighedsmæssigt og så videre. Sådan en one-stop-shop findes ikke, og det er dét, vi i OrganiCity skaber i Aarhus, London og Santander; en prototype på det digitale samfunds helpdesk.
De tre byer er udvalgt, fordi de repræsenterer tre meget forskellige typer byer: De er kulturelt forskellige, forskellige i størrelse og teknisk og organisatorisk forskellige. Med andre ord, hvis vi finder en måde at lave eksperimenter på, der fungerer i både Aarhus, Santander og London, så kan man få det til at fungere mange steder.
OrganiCity stiller altså rammer til rådighed til at lave eksperimenter i byerne, og det er et af de mest ambitiøse forsøg i verden på netop dét. Vi inviterer både græsrødder, myndigheder, store virksomheder, organisationer, start-ups og NGO’er til at være med til at lave de systematiske eksperimenter, der viser konturerne af fremtidens by.
Hvorfor er det vigtigt at eksperimentere – hvorfor ikke lave løsninger i stedet for?
Det er fordi, det har vist sig at være utroligt svært at regne ud, hvilke løsninger der passer godt til byer. Tidligere var det et løsningsorienteret projekt at skabe den smarte by: Man skulle bare finde LØSNINGEN. Men det fungerede ikke.
Dét skyldes i høj grad, at byer stadig er sektoropdelte. Det vil sige man arbejder og løser problemer inden for fx transportsektoren eller sundhedssektoren og ikke på kryds og tværs. Det er bare i stigende grad sådan, at man ikke kan finde de bedste løsninger på byernes problemer uden at tænke på tværs.
Det hænger sammen med, at vi i dag har tusindvis af små og store systemer, der skal kunne tale sammen – både i byerne og globalt. Og hvor man tidligere troede, at man kunne lave smarte byer ved at skabe et metasystem, der kunne rumme alle andre systemer, er vi gået væk fra den tanke: Vi har i stedet brug for at kunne koble systemerne og arbejde på kryds og tværs. Det gør vi bedst ved at støtte de mennesker, der har mod på at eksperimentere med nogle af de mange, mange udfordringer, det giver at arbejde med superkomplekse systemer i superkomplekse byer. Helt konkret kunne det fx handle om at måle luftforurening i en boligblok eller et kvarter og sammenligne målingerne med officielle tal – eller om at gøre det muligt for skoleelever, foreninger, virksomheder, kommuner eller borgere at gøre brug af de ressourcer, der er i byen: data, sensorer og mennesker.
Er OrganiCity et opgør med den ’traditionelle’ måde at lave smarte byer?
Ja. Smartcities har på mange måder ikke leveret varen indtil videre. Det er, fordi man har set den smarte by som en teknologisk udfordring, der skulle fikses. I praksis er det langt hen ad vejen først og fremmest en kulturel, økonomisk, juridisk og organisatorisk udfordring.
Nu er man omsider begyndt at forstå, at tilgangen til at forvalte en bys fælles ressourcer ikke primært kan handle om teknik. Vi har brug for nogle tekniske løsninger, der gør det muligt at arbejde sammen på kryds og tværs af sektorer – men teknikerne kan ikke klare opgaven selv. Det bliver nødt til at være en række fælles processer, hvor man sammen får prøvet sig frem til bæredygtige måder at organisere en by.