Fremtiden for borgerinddragelse er præget af både teknologisk innovation og ny teknologisk brugerpraksis, der er drevet af tendenser i retning af mobile, personlige enheder, bredbåndsforbindelse, åbne data, urbane interfaces og cloud computing. Disse teknologiske tendenser vinder hastigt frem og har fået globale teknologileverandører til at sælge konceptet "Smart City" som en centraliseret platform der forventes at optimere og forbedre byernes nøgletal og generere et rentabelt marked. Top-down implementering af disse store og patenterede teknologiplatforme har hjulpet sektorer som energi, transport, og sundhedspleje til at øge effektiviteten. Men et stigende antal forskere og kommentatorer advarer om en ny "IT-boble". De argumenterer at top-down tilgangen ikke stemmer overens med et socialt liberalt demokratis ledelsesdynamikker og værdier, når de anvendes på tværs af sektorer. Der er brug for en grundig forståelse af de sociokulturelle nuancer af hvordan folk arbejder, lever og optræder på tværs af forskellige miljøer og hvordan folk anvender sociale medier og eksempelvis smartphones til at interagere med, engagere sig i og skabe offentligt rum.

Selvom udtrykket "slacktivisme" undertiden anvendes til at betegne en udvandet version af borgernes engagement og aktivisme, som er reduceret til at klikke på en "Like" knap og underskrive online underskiftsindsamlinger, er vi langt fra en ny Biedermeier periode hvor folk fokuserer på det hjemlige og upolitiske. Der er masser af beviser på det modsatte, såsom volden efter valget i Kenya i 2008, Occupy bevægelserne i New York, Hong Kong og andre steder, det arabiske forår, Stuttgart 21, Fukushima, Taksim Gezi Park i Istanbul og Vinegar-bevægelsen i Brasilien i 2013. Disse eksempler på borgeraktion er med til at forme regeringers dynamikker og kræver at nye processer indarbejdes i ledelsesstrukturerne. Participatorisk forskning i disse nye processer på tværs af grupperinger, steder, og teknologi er en vigtig og rettidig investering for at fremme produktive, bæredygtige og beboelige steder at leve. Med dette kapitel ønsker Foth og Brynskov at flytte fokus i den akademiske verdens aktuelle debatter samt prioriteterne i erhvervslivet og det offentlige til det, at give borgerne og civile aktører til at tage deres retmæssige, centrale plads i civile bevægelser. Dette kræver nye participatoriske tilgange til at co-undersøge og co-designe. Det er en løbende proces med en eksplicit dagsorden om at fremme forandring, og Foth og Brynskov foreslår Participatory Action Reasearch (PAR) som en uundværlig grundsten til at udvikle ny styringsinfrastruktur og -praksis for borgerinddragende engagement.

I dette kapitel foreslås Participatory Action Research som et nyttigt og passende forskningsparadigme til at guide de metodiske overvejelser, der opstår omkring undersøgelse, design, udvikling og evaluering af borgerteknologier. Definitionen af borgerteknologier er ikke begrænset til værktøjer specifikt designet til blot at forbedre administration og styring, såsom det at kunne forny sin bils registrering online, eller at kunne afgive sin stemme elektronisk på valgdagen. Snarere er det de borgerdrevne medier og teknologier, der fremmer borgernes engagement i videste forstand, der er i fokus, især participatorisk design af sådanne borgerteknologier, der stræber efter at inddrage borgerne i den politiske debat og handling, såvel som at stille spørgsmål ved konventionelle tilgange til politiske emner.

Efter en oversigt over nogle grundlæggende principper og antagelser bag participatorisk aktionsforskning, især i det omfang det gælder for byerne, gennemgås en række casestudier kritisk for at illustrere anvendelsen af denne tilgang med henblik på at fremme robuste, inkluderende, og dynamiske samfund bygget på principperne for et engagerende, socialt liberalt demokrati.

Begrundelsen for en Participatory Action Research tilgang er et alternativ til smart cities baseret på mange svage og stærke signaler fra borgeraktion, der kredser om teknologi disse dage. Tilgangen forsøger at fremhæve og rette opmærksom mod aktivt medborgerskab fremfor passiv forbrugerisme, menneskelige aktører fremfor menneskelige faktorer, kultur fremfor infrastruktur og velstand fremfor effektivitet.

Forskningsbidrag:

• Foreslår Participatory Action Research som forskning paradigme

• Udforsker borgerdrevne medier og teknologier, der fremmer borgernes engagement i bredeste forstand

• Integrerer en tværfaglig metodologitilgang til tværsektorielle situationer

Marcus Foth og Martin Brynskov. 2016. Participatory Action Research for Civic Engagement, i Gordon, E., & Mihailidis, P. (red.), Civic Media: Teknologi, Design, Practice. Cambridge, MA: MIT Press.