Aarhus Universitets segl

IEEE AINA 2016 konference

Martin Brynskov deltager som ét af hovednavnene i programmet til den 30. IEEE internationale konference.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

onsdag 23. marts 2016, kl. 08:00 - fredag 25. marts 2016, kl. 18:00

Den internationale konference har fokus på Advanced Information Networking and Applications (AINA-2016) og vil blive afholdt i Le Régent Kongres Center, Crans-Montana i Schweiz, d. 23-25 marts 2016.

AINA er et internationalt forum hvor forskere fra den akademiske og industrielle verden mødes for at demonstrere nye ideer og løsninger til distribuerede computersystemer. Foruden de ordinære præsentationer vil konferencen også inkludere tre hovedtalere, heriblandt Martin Brynskov fra Aarhus Universitet. Hans præsentation afholdes d. 24. marts, hvor han vil tale om åben innovation i forhold til Open & Agile Smart Cities: 

"Byer fra hele verden er på udkig efter måder at anspore åben innovation. Grunden er simpel. Der er behov for åben innovation for at overvinde den digitale overgang mellem byer og lokalsamfund, af to årsager: For det første skal det være åben innovation for at omfatte en bred vifte af interessenter, da tjenester i stigende grad er forbundet til andre systemer og skabt med interessenter uden for den gængse kontekst. Derudover skal den åbne innovation bidrage til at skabe et konkurrencedygtigt men attraktivt marked for udviklere, og dermed sænke omkostningerne, øge kvaliteten og undgå at være fastlåst af leverandører og monopolisering.

Fra en udviklers perspektiv er én by ikke nok til at danne et marked. Her skal der være tale om flere lande eller kontinenter, før det anses som et anseeligt marked med muligheder. Men globale standarder for bevægelighed og indbyrdes kompatibilitet er den eneste måde at skabe et ægte globalt marked for smart city tjenester. På et sådant marked kan udviklere begynde at investere og specialisere sig med en udsigt til bæredygtige forretningsmodeller i offentlige- og private innovationspartnerskaber."

 

 

Hele programmet for konferencen kan findes her.

For mere information, se IEEE webside.